Jeg har længe søgt efter et CMS som jeg kunne styre selv. Jeg har været vidt omkring og jeg har prøvet en hel del forskellige. Men det har været svært at finde lige det jeg ønskede. Det største problem har været at design-mulighederne har været for små for en almindelig bruger. Jeg har ikke selv kunne bestemme ret meget omkring billeder og skrifttyper. Når jeg så endelig har fundet et CMS som virker så har det været så teknisk at min tålmodighed har været sat på prøve.
Samtidigt har det også været et problem at få det færdige design lagt op på mit webhotel. Det har gået fint så længe jeg har kørt det lokalt på Windows egen server (IIS) men i det øjeblik jeg har uploadet det så er problemerne opstået. Mit webhotel har ikke som standard de tilladelser som skal til. Teknologien bag de fleste CMS-systemer er ASP.net. Og her skal det lige bemærkes at det ikke er implementeret på alle webhoteller. Mine 2 webhoteller har dog dem som standard. Men, formodentlig af sikkerhedsgrunde, er det ikke, som standard, tilladt at gemme eller ændre på filerne efter at de er uploadet. Dette betyder så at selv blog-ideen forsvinder. Jeg kan ikke skrive i min blog fra nettet. Og kommentarer bliver ikke gemt. Det er stadig et problem jeg arbejder med og håber at finde en løsning på.
En af de ting jeg også har savnet er et ordentligt billedvisnings-interface. Som nogen ved så er en af mine største interesser at tage digitale billeder og at prale med dem. Men det nytter jo ikke meget når billederne flagrer rundt på siden eller at man kun kan lægge dem ind i selve posterne på bloggen. Blogengine har flere forskellige løsninger på dette problem, men den løsning jeg har valgt er en ny "standalone" side med Lightbox2 tilknyttet. Det tager lidt tid at sætte op, men jeg synes det ser fantastisk ud og mine billeder bliver præsenteret på en god måde.