Juleaften
Ahhh skønt. Juleferie. Og endda en arbejdstagerjul. Det bliver da herligt. Efter et par diskussioner med fagforening og arbejdsgiver har jeg fået arrangeret 3 fridage, så jeg kan holde fri frem til fredag d. 2 januar. Det er ganske mange fridage på forholdsvis få feriedage, så nu kører det bare. Arbejdet bliver sluttet den 23 december og ønskerne om en god jul og et godt nytår bragt til alle på behørig vis. Jeg kan lige nå at pakke de sidste julegaver ind, inden den store aften d. 24.
Den 24. skal jeg til Sorø og hente min brors svigermor plus en gudmor som begge skal med juleaften. Efter at have set Sorø både fra øst og fra vestsiden lykkes det da også at finde de 2 damer (selvom jeg lige måtte telefonguides lidt) Gudmor Gitte var dog ikke helt frisk men hun synes da hun ville med under alle omstændigheder. Et par timer efter bliver damerne afleveret ogjeg kan så lige nå at få lavet ris a la mande. Det er mit kulinariske bidrag til juleaften. Vi tager til brormand og holder en fantastisk hyggelig aften med and, steg, gaver, mandler, julemand og alt hvad der dertil hører. Desværre er Gudmor Gitte stadig syg og Jasmina hænger også lidt med ørerne. Men det er jo december og man kan nok ikke forvente at være 100% rask. Tak til Peter og Inger for en pragtfuld aften.
1. juledag:
Dagen stod bare på afslapning. Intet unyttigt (såsom rengøring eller overdreven oprydning). Kun afslapning.
2. juledag
Jeg havde en aftale med Joe og Lea om at vi skulle i Tivoli. Det blev dog ændret til Zoologisk Have. Men det gjorde nu ikke så meget. Det var hundekoldt og selvom jeg havde pakket mig bedre ind end en rullepølse, så frøs jeg bravt. De gjorde Joe og Lea vist også. Vi søgte tilflugt i det nye Elefanthus og brugte en del tid på at lære en masse om elefanter. Vi nåede da også at se både isbjørnene og ulvene blive fodret. Vi nøjedes selv kun med et lille foderbræt-stop hvor Lea fik lidt fast føde og vi andre lidt flydende. Vi sluttede den, forholdsvist korte, dag af med at løbe gennem Trope-Zoo inden vi blev smidt ud af haven. Det var lukketid. Vel hjemme igen fandt jeg hurtigt pladsen under dynen, men det var svært at få varmen igen.
3. juledag - Nytårsdag (fra nu af flyder tiden lidt sammen)
Første hverdag efter jul. Og der er ved at være tømt ud i lagrene. Så selvom jeg føler mig lidt klattet så starter jeg dytten og tager ud og raider de nærmeste fødevarebutikker. En klog beslutning skulle det vise sig at være. Kort efter jeg kommer hjem kommer det første hosteanfald. Lungerne brænder, det gør sindsygt ondt og jeg crasher på sofaen med høj feber. Her svæver jeg lidt ud og ind mellem søvn og feberdøs. Hoster meget, prøver at sove men vågner efter få minutter for at hoste endnu mere. Jeg ender med at sende Patrik i byen efter vand og frugt, tror det har været søndag. Jeg får ikke rigtigt spist noget og søvnen bliver afbrudt hele tiden af hosteanfald. Mandag morgen kan jeg godt mærke at dette her ikke går ret meget længere. Jeg hiver efter vejret, kan kun sidde foroverbøjet. Ellers kan jeg ikke få luft og jeg lægger mærke til at mine læber er lidt blå. Jeg forsøger at komme igennem på telefonen til lægen men det er umuligt. Der er optaget hele tiden og til sidst opgiver jeg. Jeg tror jeg falder i søvn igen. Henunder aften mandag er den helt gal. Jeg får min mor til at ringe til lægevagten, og han vil komme i løbet af en time. Ved midnatstid kommer lægen så endeligt. Han kan ikke høre noget på lungerne, men min temperatur er nu på 39, 8 og mit iltmætning er faretruende lav. Han beslutter at jeg skal indlægges på Amager Hospital. Han vil tilkalde en ambulance og den ville nok komme i løbet af en time. Ved 3-tiden kommer ambulancen så endeligt. Jeg beder om siddende transport, for jeg kan jo ikke få vejret når jeg ligger ned. Lidt skræmmende var det dg. Den bil jeg kørte med var den eneste på vagt på Amager den nat. 1 ambulance til 150.000 mennesker!!!!!! Jeg sad da med dårlig samvittighed, jeg kunne da have taget en taxa. Det er faneme ikke godt nok, politikere! Jeg ved ikke om min tur til hospitalet kostede et andet menneske livet. Det er ikke fair. SGU!
Vel ankommet til hospitalet blev jeg så indlagt. På AMA. Akut Modtagelses Afdeling. Der var overbelagt, der lå flere mennesker på gangene, men jeg var "heldig" at få en seng på en stue. Mest fordi det nu var livsvigtigt at jeg fik ilt. Men der var meget hektisk på afdelingen så jeg blev indlagt, sådan lidt efter lidt. Jeg nåede ikke at få mine ting i et skab så dem havde jeg liggende på natbordet ved siden af. Og da først var maske på så var jeg jo bundet til sengen. Men på det tidspunkt var jeg også udmattet så det var nok godt nok at jeg ikke rendte alt for meget rundt. På et tidspunkt skulle jeg ned og røngtensfotograferes og blev hentet i en rullestol med transportabel ilt. Dette var det eneste tidspunkt hvor jeg ikke ved hvor min taske var. Jeg var måske væk i 10 minutter, og i det tidsrum er det lykkedes en eller anden at stjæle 500 kr op ad min pung. Intet andet manglede (gudskelov) men det har da krævet et vist talent, med alle de mennesker der gik ud og ind af stuen. Nå, det var billligt sluppet, både mobil og dankort var hedligvis hvor de skulle være.
Røngtenbillederne kunne ikke vise hvorfor jeg havde så hørj feber eller hvorfor jeg ikke kunne få vejret. Lægerne var omkring flere teorier bl.a. legionærsyge. Den ene læge afskrev lungebetændelse og den anden genindskrev den. Alt i alt så blev jeg proppet med antibiotika og prikket flere gange end en nålepude. Og til sidste endte det da også med at alle tal landede indenfor de tilladelige værdier. Og jeg blev så hjemsendt med et større arsenal af medicin og recepter Nytårsdag.
Det var en oplevelse at være på hospitalet. jeg ved ikke om man kan kalde det en positiv oplevelse, men bestemt en tankevækkende oplevelse - ikke mindst pga. Henry. (beskrives senere i seperat indlæg). Men personalet virkede utroligt rare og kompetente på trods af næsten umulige arbejdsforhold.
Fredag 2. januar.
Det var så denne dag jeg skulle været startet på arbejde igen. Deeet skulle jeg så ikke. Patrik havde lagt sig herhjemme med lungebetændelse og min mor var også på vej til at blive dårlig. Desuden skulle jeg jo ned og hente alt medicinen og få handlet lidt ind. Jeg ved ikke hvordan, men jeg overlevede det. Det tog meeeget lang tid bl.a. pga. et meget voldsomt hosteanfald som nær var endt i en trafikulykke. Men det lykkedes da at få købt ind til "patienten" herhjemme og også få min egen medicin. Men så var kræfterne også brugt op.
Lørdag - søndag 3. - 4. januar.
Godt at jeg blev udskrevet for nu ligger min mor med influenza og 40 i feber. Patrik er stadig syg og bliver mere og mere krævende. Men han opper sig da og tager med ud og købe ind. Det er nu også hans ting der står på sedlen. Jeg kæmper en kamp med min mor. Hun vil ikke rigtig drikke og slet ikke spise. Natlægen mener ikke at der er grund til at give hende antibiotika så jeg kan ikke gøre andet end at forsøge at få hende til at drikke lidt. Jeg ender med at sætte uret til hver time og så komme med frisk vand til hende. Det lykkes da også, nogenlunde. Sidst på dagen lykkes det også at få hende til at spise lidt. Men nu slipper mine kræfter snart op.
mandag 5. januar.
Det var så heller ikke i dag jeg skulle på arbejde. Jeg har fået det værre, jeg har ondt i lungerne og jeg synes jeg har svært ved at få luft. Patrik er rask. Så rask at han omgående krævede at vi tog I Netto for at købe cola. Og hvis jeg absolut ikke kunne, så måtte han jo selv! Jeg er færdig, træt, udkørt, søvning, irritabel osv. Vi ender med et kæmpe skænderi hvor det bl.a. er min skyld at han fik lungebetændelse og hvor han mente at det var mit ansvar at han var på kontanthjælp. NU ER HAN SMIDT UD! Og han skal ikke komme tilbage før han fatter at jeg ikke er sat her i verden for at være stuepige og husholderske for ham. Der skal betales husleje og være ryddet op efter ham selv. Beklager, skat, jeg har været for flink og nu kan jeg ikke mere. Nu er det din tur til at opvarte mig. Og du kommer ganske enkelt ikke hjem før jeg får en undskylding for det du kaldte mig. Jeg skal vise dig hvordan sådan en "BIP" kan være, så du har noget at sammenligne med næste gang du vil kalde en kvinde (din mor eller andre) det.
Abonnér